Vi så rigtig mange dyr tæt på. Ikke så mange katte, men næsehorn, hvide og vist nok også et sort, elefanter, hyæner, giraffer, vildsvin og mange andre.
SA er jo meget andet end vilde
dyr. Vi så blandt andet Garden Route, Soweto - som var overraskende pænt - Port Elisabeth, Vinlandet, Cape Town og Robben Island. Det sidste var min eneste skuffelse. Jeg havde høje forventninger til en oplevelse med en flot opstilling af
livet i fangelejren, bevægende fortællinger fra en guide der havde oplevet det, en understregning af at der var andre end Nelson Mandela. I stedet fik jeg en lidt mekanisk fremstilling, med den næste rundvisning lige i hælene, spredte
billeder og manglende stemning.