Uhuru Peak

En træt mand

På toppen

Da Margit var vendt om, fortsatte jeg med reserve guiden mod toppen. Vi havde nu vandret mellem 4 og 7 timer dagligt og var meget trætte. Det sidste døgn skulle dog vise sig at blive det værste.

Jeg startede med at gå 4 timer til det sted hvorfra den sidste opstigning skulle starte. Derefter hvilede jeg og kl. 23 begyndte vi at gå opad. Det var selvfølgelig mørkt så vi måtte finde vej ved hjælp af pandelamper. Selv om jeg ikke havde sovet så meget de sidste par nætter og var meget træt, var jeg fuld af tillid til at jeg nok skulle komme op.

Den selvtillid blev dog rystet. Nu kunne den tynde luft for alvor mærkes. Vi gik meget langsomt og forsøgte at holde en normal vejrtrækning, men hver gang jeg snublede (og det gjorde jeg tit) eller af anden grund kom ud af rytme, måtte jeg stoppe op og hive 5-6 dybe vejrtrækninger ind for at kunne fortsætte.

Det var også blevet meget koldt (-15 på toppen), og selv om jeg havde sokker på efter alle kunstens regler, var mine tæer stivfrosne. Det fyldte dog ikke så meget i forhold til hvor træt jeg var. På et tidspunkt prøvede jeg at forklare guiden at jeg var klar til at vende om hvis han også synes det. Heldigvis var han ikke for skrap til engelsk så han sagde bare "no no Stella Point and then Uhuru Peak"

Vi nåede op. Gik over gletcheren fra Stella Point til Peaken, omfavnede hinanden og fik taget de obligatoriske billeder. 5.895 meter oppe. Man må kun være der i ca. 20 minuter, og jeg er sikker på at hvis jeg havde været der 5 minuter mere havde jeg kastet op. Jeg havde haft tiltagende kvalme den sidste time og mødte mange på vejen der støttede sig til andre medens de kastede op.

Det var fint at nå toppen, men kan ikke sammenlignes med den smukke tur op til sidste dag. Turen op var det smukke, facinerende, betagende. Den sidste dag manddomsprøven.

På turen ned kurede vi nærmest gennem slagger i to timer ned til udgangspunktet, hvorefter vi vandrede 4 timer ned til den lejr hvor Margit ventede på mig, hvorefter vi gik den sidste vandring ned.

Ialt gik jeg op og ned i 18 timer det sidste døgn. Mine ben rystede, og jeg turde ikke stole på at de kunne holde hvis jeg bøjede for meget i knæene, så jeg gik temmelig stivbenet. Både Margit og jeg havde to blå tånegle opstået ved at fødderne blev presset frem i støvlerne under nedturen. I hvert fald Margits ser ud til at falde af efterfølgende. Så ja det var hårdt.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.08 | 21:57

Det er nogle fantastiske flotte billeder. Jeg mindes da vi var i Kenya 2006, det var en oplevelse jeg aldrig glemmer. Mange hilsner Doris

...
10.08 | 10:10

Meget flotte fotos af en helt speciel natur, fuld af skønhed og vildskab.
Glæder mig til at høre om jeres tur

...
28.07 | 21:03

Denne fugl er en helt..... Ove, du har gengivet næsten fuldt ud dyrelivet incl. den fotograferende homo sapiens sapiens, male. Dog uden Mzee. K.h. Dorthe

...
28.07 | 01:29

Smukt og akavet - det er et super vildt billede
kh majken

...
Du kan lide denne side