Kilimanjaro

Hvorfor?

Kilimanjaro er for mig inbegrebet af Afrika. Omgivet af mystik, det første jeg så i Afrika, da jeg første gang fløj derned, ragende op gennem skyerne. Samtidig en mulighed for at bevæge sig i naturen og også få rørt sig.

Vi tog derfor en ferietur i juli 07.

Vi valgte en færdigpakket tur, som også inkluderede en tur til Ngorogoro krateret. Vi valgte Machame ruten, som godt nok blev beskrevet som den hårdeste, men også den smukkeste.

Og ja, det var meget smukt og meget hårdt.
Solopgang på toppen.

Turen

Vi startede turen i ca. 1.800 meters højde, og gik den første dag op til 3.000 meter. Turen blev fra rejsebureauet beskrevet som en rask vandretur. Jeg var fuldstændig udmattet bagefter. Man hæver sig 15-20 cm. for hvert skridt man tager. Det går op og ned, så allerede første dag får man kontakt med lårmusklerne.

VI vidste fra starten at det gjaldt om at tage det langsomt - pole pole - men at langsomt var så langsomt skulle vi lige lære. Højere oppe på bjerget vil jeg vurdere at vores hastighed svarede til 20 - 30 meter i minuttet.

Allerede den første dag, havde Margit (min kone) hovedpine og kvalme og vi var begge meget trætte. Det var selvfølgelig noget betænkeligt, med udsigt til at vi skulle fortsætte med noget der sikkert blev værre i seks dage endnu..

Den første dag gik vi i tropisk regnskov. Meget facinerende, troldeagtigt, med høje træer, lianer og planter i underlige former. Derudover en speciel duft hvor man næsten kunne lugte det frugtbare klima.
Margit og Mohammed gennem regnskoven.

Senere forandrede landskabet sig. Blev til lav vækst, senere spredte buske, senere endnu stenørken og til sidst den evige sne.

Da vi havde gået i fire dage, måtte Margit give op. Hun havde ikke spist i tre dage, brækkede sig, havde konstant hovedpine og kvalme og var også begyndt at få væskeansamlinger i ansigtet, på kroppen og i lungerne. Det var ikke forsvarligt at fortsætte, og hun valgte derfor at gå ned sammen med en af guiderne, fra godt 4.000 meter til ca. 3.000. Det tog hende faktisk en uge at komme sig helt over det og få en normal vejrtrækning.

Vi havde aftalt på forhånd at hvis den ene måtte give op, skulle den anden fortsætte, hvis nedstigningen virkede forsvarlig, så jeg fortsatte sammen med en anden guide opad.

Det er svært at sætte ord på skønheden i landskabet, men jeg håber at nogle fotos kan illustrere det

http://www.ovesafrika.dk/2124618 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Majken, Laura og Dorthe | Svar 15.01.2011 22.44

"Turen blev fra rejsebureauet beskrevet som en rask vandretur. Jeg var fuldstændig udmattet bagefter." morede vi os meget over! Vi glæder os til at høre mere!!

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.08 | 21:57

Det er nogle fantastiske flotte billeder. Jeg mindes da vi var i Kenya 2006, det var en oplevelse jeg aldrig glemmer. Mange hilsner Doris

...
10.08 | 10:10

Meget flotte fotos af en helt speciel natur, fuld af skønhed og vildskab.
Glæder mig til at høre om jeres tur

...
28.07 | 21:03

Denne fugl er en helt..... Ove, du har gengivet næsten fuldt ud dyrelivet incl. den fotograferende homo sapiens sapiens, male. Dog uden Mzee. K.h. Dorthe

...
28.07 | 01:29

Smukt og akavet - det er et super vildt billede
kh majken

...
Du kan lide denne side