Afdøde
Jan
Jan var advokat fra Århus, og vi rejste til Botswana sammen. Jeg så ham første gang i lufthavnen med et mægtigt sæbeøje som skyldes en intens diskussion på et morgenværtshus kort før afrejse.
Jan kan ikke karakteriseres med få ord. Han delte vandene. Nogen kunne ikke lide ham og var forargede og fornærmede over hans opførsel. Andre - som jeg - holdt meget af ham, respekterede den begavede gode kammerat han også var
Jan havde samme job som jeg og da flere af os blev tvunget til at rejse hjem, fik Jan en ny kontrakt i Zambia. Der fik han malaria og typisk for ham gad han ikke blive på hospitalet da det værste var overstået. Han tog hjem og døde kort efter
Jan
Laurindio
Laurindio var min kollega i den ungdomsorganisation jeg arbejdede i i Mozambique. Et par og tyve år, begavet, flittig, uhyre hjælpsom og meget tålmodig overfor mine underlige formuleringer på portugisisk.
Vi havde sammen en tur til det centrale Mozambique hvor vi gennem flere dage kørte rundt og kontaktede andre ungdomsorganisationer og hjalp med at organisere dem.
Laurindio nåede lige at blive færdig som noget der ville svare til maskinist og var et af de talenter et land som Mozambique virkelig havde brug for.
Under en tur hjem til Danmark blev jeg ringet op og fik fortalt at Laurindio og fire kammerater havde været ude at fejre deres eksamen og var i en bil braget ind i en telefonmast i Maputo centrum, og at Laurindio var død.
Det var en stor sorg som var svær at komme over. For første gang oplevede jeg at få hjælp af religiøse institutioner idet kirken, som han tilhørte, afholdte en mindehøjtidelighed for deres døde ca. et år efter hans dødsdag. Det hjalp med at sætte et punktum.
Laurindio
Sarah
Sarah eller Botsalano Marumula som hun også hed var min kæreste gennem næsten et år. En meget livsglad, meget afrikansk kvinde som lærte mig utroligt meget om afrikansk levevis og tankegang.
En af de ting var at tingene ofte bare sker. Vi aftalte aldrig at flytte sammen, men efter den første aften gik hun bare ikke hjem igen. Hun boede nede i landsbyen og tog ned en gang imellem og passede hendes gamle mor og hendes børn når de ikke var hos deres far eller nogle kusiner.
Vi var enige om at hun ikke skulle/ville med til Danmark da jeg rejste, og da jeg besøgte Maun under en ferie i 1999 mødte jeg en af hendes veninder der fortalte at hun var død. AIDS tænkte jeg, men venindens forklaring var, at hun havde mødt en mand der behandlede hende dårligt og at hun var blevet psykisk syg og langsomt var sygnet hen. Desværre hørte jeg ikke nærmere ved dette tilfældige møde i det lokale supermarked.
Sarah
Lotte Grauballe

Lotte var en flot person. Kærlig, hjælpsom og en god kammerat. Jeg har aldrig holdt så meget af en kvinde som jeg ikke var kæreste med, som jeg gjorde af Lotte.

Vi rejste ud til Botswana sammen i 1991 og holdt kontakt mere eller mindre hyppigt gennem årene. Hun var der altid. Ikke nødvendigvis fysisk men hun kunne kontaktes og havde altid et øre at lægge til. 

Margit og jeg var til hendes 49 års fødselsdag i juni 15, sammen med hendes familie og mange gamle og nye venner. Det var en underlig dag. Det blev ikke sagt, men alle vidste, at det nok var sidste gang vi så hinanden.

Lotte døde af cancer i juli 2015. Jeg savner hende.

Lotte og jeg på Killimanjaro 1991

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.08 | 21:57

Det er nogle fantastiske flotte billeder. Jeg mindes da vi var i Kenya 2006, det var en oplevelse jeg aldrig glemmer. Mange hilsner Doris

...
10.08 | 10:10

Meget flotte fotos af en helt speciel natur, fuld af skønhed og vildskab.
Glæder mig til at høre om jeres tur

...
28.07 | 21:03

Denne fugl er en helt..... Ove, du har gengivet næsten fuldt ud dyrelivet incl. den fotograferende homo sapiens sapiens, male. Dog uden Mzee. K.h. Dorthe

...
28.07 | 01:29

Smukt og akavet - det er et super vildt billede
kh majken

...
Du kan lide denne side