Oversvømmelse

Oversvømmelse

En af de oplevelser der gjorde et stort og blivende indtryk på os begge var oversvømmelserne i 2000. Efter sunamien i Asien er det selvfølgelig en lille ting, men for os der stod midt i det var det både skræmmende og facinerende.

Vi skrev en artikel til Stiften om det:

En køretur i Mozambique

Af Margit Mortensen og Ove Nielsen, udviklingsarbejdere i Maputo

21. marts 2000

Vi har i dag været ude på en tur for at besøge landsbyen Magude som ligger i et af de områder, der er hårdt ramt af oversvømmelserne. Den ligger ca. 150 kilometer nordvest for hovedstaden Maputo og indtil i dag har det været umuligt at komme frem, da vejen har været ødelagt.

Men nu skulle der være lavet en midlertidig vej på de ødelagte strækninger, og vi begav os derfor ud af Maputo`s, i øjeblikket, temmelige trøstesløse forstæder. Huse der nu på 2 måned er halvt fyldt op med vand. Hvor vandet er sunket, mudder og pløre. På de tørre pletter har folk stillet deres boder op og sælger madvarer, ovne, møbler osv. Livet skal jo gå videre.

Vejen vi kørte af er landets nordgående hovedvej. Normalt af en standard som en god dansk bivej, hvilket hernede vil sige fremragende. Nu mødte vi flere steder områder hvor vandet fossede tværs over og gjorde det ubehageligt at køre. Man kan nemlig ikke se, hvad der er under vandet. Er der asfalt eller bare et stort hul? I grøftekanten stod folk i vand til livet og fiskede. I lavtliggende sving var det sand asfalten ligger på skyllet væk, så vejen var brækket af i store flader. Problemet er at man ikke ved om vejen også er udhulet under den asfalt man kører på. Teknikken er derfor, at man holder sig på midten af vejen, som vil bryde sammen sidst, og lægger sig i sikker bremseafstand bag ved en bil, der er tungere end ens egen.

Ude af vejen mødte vi de første bosteder for folk, der er flygtede fra vandmasserne. De heldigste har fået telte fra en eller anden nødhjælpsorganisation, andre har måttet tage til takke med nogle blikplader, der er stillet op mod hinanden. Vi kiggede ind og så, at man har indrettet sig med en lille bålplads, et bord og den halvanden stol man fik med sig.

Vi mødte også de blivende forandringer, der er sket i Mozambiques geografi. Store søer som iflg. eksperter vil blive der i mange år, ja måske aldrig forsvinde. De var taget i besiddelse. Pelikaner, storke og hejre havde bosat sig, der hvor der for to måneder siden var majsmarker.

 

Ringvejen omkring Maputo efter oversvømmelsen.

Undervejs blev vi dirigeret ned på et sandspor der løb parallelt med asfaltvejen, hvilket undrede os noget, for vi kunne se asfalten var fin og ubrudt på dette stykke. Forklaringen kom kort efter da en flyvemaskine landede ved siden af os. Man havde inddraget et stykke til landingsbane for de fly, der flyver nødhjælpsforsyninger op. Vældigt fornuftigt, men en speciel oplevelse at tulre ud af sandsporet med et fly landende mindre end ti meter fra en.

Ca. 50 kilometer før målet var det slut. Den midlertidige vej man havde lavet ved at fylde sand på sumpen var skyllet væk i nattens løb. Busserne fra nord og fra syd holdt nu på hver sin side af en flod, der i ca 25 meters bredde og 5 meter nede fossede tværs igennem det der engang var hovedvejen. Der var en jævn trafik af passagerer, der vadede over for at fortsætte med bussen på den anden side. Opsmøgede bukser og skørter, bagage, cykler og lillebror på hovedet og så afsted. Ikke nogen attraktiv tur, for den flod der har forårsaget oversvømmelserne er fuld af krokodiller.

På vejen hjem besøgte vi den landsby, der er oprettet for folk der er evakuerede, og hvor Mellemfolkeligt Samvirke i samarbejde med den lokale arbejdslejr organisation AJUDE og de lokale myndigheder i forrige weekend byggede fire klasseværelser. Med klassekvotienterne hernede og undervisning i treholdsskift kan de huse ca. 500 elever men i mellemtiden er antallet nået op på over 1.000, så den gamle "skole", der var et stort træ og ikke andet, kommer måske i brug igen.

 

Vores bil i kviksand

Sand i maskineriet

Historien om vores bil i kviksandet var, at vi ville ud at se på skaderne i byen en søndag eftermiddag. Kørte ned langs strandpromenaden og fik øje på et område hvor der tidligere var bevoksning og stier omkrandset af huse. Nu var området en stor flad sandmark. Vi skulle selvfølgelig kigge nærmere og pludselig sad vores bil fast. Kort efter opdagede vi at vi langsomt sank dybere og dybere ned. Ud af bilen for at opdage at hvis man stod stille sank vi også lige så stille. På et tidspunkt var bilen sunket så dybt, at vi ikke kunne åbne dørene og vi var begyndt at tænke at det dog var en dejlig bil MS mistede.

Der kom ret hurtigt en 15 - 20 lokale til og de prøvede med tov og brædder at få bilen op, men det var helt umuligt. Dog holdt den op med at synke mere. Maargit fik den gode ide at løbe ud på den nærliggende strandvej og preje en kraftig landcruiser. Med stor forsigtighed for ikke selv at ryge i lykkedes det ham at trække os op.

Vi fik en søndagstur ud over det sædvanlige, landcruiser føren et godt grin og dem der hjalp fik mulighed for at købe et solidt måltid til hele familien.
Afslutningen på den nord-sydgående hovedvej efter oversvømmelsen

Bemærk togbanen frit svævende i luften

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Dorthe Mortensen | Svar 15.01.2011 23.14

Du godeste!

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.08 | 21:57

Det er nogle fantastiske flotte billeder. Jeg mindes da vi var i Kenya 2006, det var en oplevelse jeg aldrig glemmer. Mange hilsner Doris

...
10.08 | 10:10

Meget flotte fotos af en helt speciel natur, fuld af skønhed og vildskab.
Glæder mig til at høre om jeres tur

...
28.07 | 21:03

Denne fugl er en helt..... Ove, du har gengivet næsten fuldt ud dyrelivet incl. den fotograferende homo sapiens sapiens, male. Dog uden Mzee. K.h. Dorthe

...
28.07 | 01:29

Smukt og akavet - det er et super vildt billede
kh majken

...
Du kan lide denne side