Lidt om Mozambique

Lidt om Mozambique

Margit og jeg kom til Mozambique 1998 og var der til 2001. Vi boede i Maputo, som er den eneste afrikanske storby jeg har kunnet lide. Tydeligt præget af at være planlagt af sydeuropæer (portugisere) med en byggestil der er meget anderledes end i de tidligere engelske kolonier. Pyntede huse - i det omfang de ikke var faldet fra hinanden - brede boulevarder, og med åbent udsyn til Det Indiske Ocean mange steder.

Stemningen var også præget af det sydeuropæiske med fortovscafeer hvor man sad søndag eftermiddag og nød skyggen og en kop kaffe eller øl.

Selvfølgelig også forfaldne bygninger og barakområder, men også store hyggelige forstæder hvor det daglige liv levedes.
Sky-line Maputo

Lidt om Mozambique

Mozambique havde indtil borgerkrigen et marxistisk styre, og man kunne stadig finde tydelige spor fra den tid. Nationalsangen var en traditionel kommunistisk hyldest til det kæmpende folk og den store fører. De store fører i Mozambique havde det iøvrigt med at falde ned med flyvemaskiner og i hvert tilfælde for en tidligere præsident og folkehelt - Samoa Marchell - med en flyver hvor en stor del af hans trofaste følge lige inden afrejse fandt på at ændre planer så de ikke skulle med på flyet med Samoa.

Flaget er et andet eksempel med hyldest symboler til det arbejdende og kæmpende folk

Mozambiques flag

Gadenavnene i den centrale del af Maputo er andre eksempler

Plads til tænkeren

og plads til den aktive revolutionær

Borgerkrigen

Landet er stadig præget af den lange borgerkrig som sluttede i 91. Meget infrastuktur blev ødelagt og man skønner at omkring 2 millioner blev slået ihjel, ud af en befolkning på ca. 19 millioner.
De to lokale hovedmodstandere var Frelimo der som udgangspunkt var støttet af ventreorienterede lande og Renamo støttet af højreorienterede herunder Sydafrika. I danske "lærebøger" er Renamo skurken, men som en af mine venner sagde, så blev der begået lige så store forbrydelser af den pæne Frelimo. De to parter har støtte fra forskellige geografiske områder af Mozambique og det er med til at gøre det svært at etablere en samlet nationalstat.
Især i den centrale og nordlige del af landet er det gået langsomt med at genopbygge landet (hvor opositionen havde magten og der derfor ikke blev satset meget.
Billedet herunder er fra en landsby i det område, som engang har været meget smukt med brede boulevarder, smukke huse og beliggende lige ud til Det Indiske ocean.

Danskere på seightseing

Ilha de Mozambique

Et helt specielt sted er Ilha de Mozambique. En ø forbundet med fastlandet med en bro, og tidligere slaveudskibningssted for portugisere og arabere. Øen er bygningsmæssigt praget af arabisk arkitektur og fortet hvor slaverne blev udskibet fra ligger stadig med kanonkugler, har fået lov til at ligge og flyde rundt på taget som de gjorde i slutningen af 1800 tallet.
Kvinderne har en tradition med at male sig hvide i hovedet med en pind fra en busk der vokser i området. Formålet er så vidt jeg ved at beskytte sig mod solen og måske blive lysere i huden.
Kvinde med sun lotion

Bygning på Ilha

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.08 | 21:57

Det er nogle fantastiske flotte billeder. Jeg mindes da vi var i Kenya 2006, det var en oplevelse jeg aldrig glemmer. Mange hilsner Doris

...
10.08 | 10:10

Meget flotte fotos af en helt speciel natur, fuld af skønhed og vildskab.
Glæder mig til at høre om jeres tur

...
28.07 | 21:03

Denne fugl er en helt..... Ove, du har gengivet næsten fuldt ud dyrelivet incl. den fotograferende homo sapiens sapiens, male. Dog uden Mzee. K.h. Dorthe

...
28.07 | 01:29

Smukt og akavet - det er et super vildt billede
kh majken

...
Du kan lide denne side