Signaler og tegn

Erfaringer

Ligesom man i Danmark har forskellige tegn eller signaler, der har en speciel betydning og er udbredt ud over en snæver kreds har man det også i det sydlige Afrika. I Europa er "skråt-op-fingeren" almindelig kendt ligesom "V" tegnet med to spredte fingre er det. Mange af de afrikanske signaler er gamle og bruges oftest ude på landet hvor traditionerne lever mere end i storbyerne, men de er kendte også af de unge.

 

I det sydlige Afrika kender jeg to former for hilsner der er almindeligt udbredt. Den ene er lidt svær at beskrive med ord, men man giver et almindeligt håndtryk, derefter griber man om hinandens tommelfingre og giver et klem og derefter tilbage til et håndtryk. Det hele uden at slippe hinanden. Denne hilsen signalere kammerater, samhørighed og venner. Der findes en mere kompliseret hvor du støder knoflader mod hinanden og trykker på hinandens tommel­fingre, men jeg er usikker på om den er afrikansk eller mere en afro-amerikansk hilsen.

 

Den anden er også et håndtryk hvor man samtidig lægger venstre hånd på sin egen højre underarm. Det betyder oprindeligt at man kommer uden våben i hånd, men bruges nu til dags mest hvis du vil signalere respekt og ærbødighed overfor den du hilser på. Bruges ofte når en yngre hilser på en ældre, specielt hvis denne er høvding. Somme tider hilser begge på denne måde hvis de er nogenlunde ligeværdige men hvis der er en klar distance mellem dem er det kun den "underdanige" der gør det.

 

Hvis du som voksen hilser på et barn, sker det ofte ved at barnet stiller sig foran dig, bøjer hovedet hvorefter du let lægger håndet på dets hoved. Et klart udtryk for forskellen i status.

Banan blomst

I nogle lande og i nogle perioder er vand en mangelvare. Det er det ofte i Botswana hvor jeg har set respekten for vand udtrykt ved at en person (en mand) beder om vand. Når en anden (en kvinde) bringer det står hun med det ene ben foran det andet, let bøjet, støtter med begge hænder på knæet og bøjer hovedet indtil der er drukket op. Jeg tror ikke det symboliserer ærbødighed for manden, for jeg har set det udført at en kvinde som var klart højere i hierakiet end den mand hun skænkede for.

 

Hvis du sender et signal til en anden ved at knytte den ene hånd og slå med den anden flade hånd ovenpå tommel og pegefinger kan det betyde forskelligt afhængigt af sammenhængen men det betyder en eller anden form af "fyldt". Den man taler om kan have lommen fyldt af penge. Der er ikke plads til flere i bilen. Jeg har fået nok, er fyldt op.

 

Hvis du ikke vil have liftere med i bilen og det er oplagt at den ikke er fuld, kan du snurre din pegefinger rundt i luften. Det betyder at du ikke skal ret langt men bare kører rundt.

 

I Mozambique har jeg set at folk klapper sig på siden af halsen med flad hånd, når en anden taler. Det betyder at han taler med store ord og ofte i den betydning at han praler og blærer sig.

 

Hvis du vender håndfladen på den ene hånd opad og bevæger den lidt fra side til side med små bevægelser, har du fortalt at du ikke har noget eller det ved du ikke noget om. Det kan være et vældig nyttigt signal specielt i fattige kvarterer i en storby.

Hvis du med en finger trækker lidt ned i huden under dit øje, betyder det at undre sig, gøre store øjne. Bruges i mange sammenhænge, fra flotte piger/fyre til en der har gjort en underlig ting.

 

Det er uhøfligt at pege med fingrene som man gør i Danmark. I stedet bruges ofte at løfte begge øjenbryn og gøre en lille bevægelse med hovedet i den retning man vil pege. En meget lille bevægelse, som du ikke opdager hvis du ikke kender den.

 

I hvert fald i Botswana var det meget brugt at knæle ned og bøje hovedet når et ligtog passerede. På den måde udtrykker man respekt for den afdøde.

 

I Maputo Mozambique var det meget brugt at sige: Ttssss som en hvislelyd. Den handler om at gøre opmærksom på sig selv. Hvis du sagde den rimeligt højt og hårdt betød det "Kom herhen" f.eks. til en tjener. Hvis du sagde den lavere og blødere betød det "Må jeg godt komme forbi?"

 

Hvis I taler om børn, og afrikaneren bøjer sig lidt ned i knæ, strækker armen frem, krummer hånden med håndfladen opad og svinger let med armen taler I om et meget lille barn. Sikkert en baby der ligger i vuggen.

 

Sprogligt bruger man meget at lave forskellige betoninger af lyde. Æh-hææ kan siges på mange måder og har hver sin sammenhæng afhængig af betoningen. Der er mange eksempler som det og det er faktisk ikke så svært at opfatte når man står i sammenhængen, men jeg har set og hørt længere samtaler som næsten kun betod af lyde i forskellige betoninger og tegn (som der er mange flere af som jeg ikke kender). En sådan "samtale" er umulig at forstå hvis du lige er landet.

 

Mere ovre i ritual genren er det at komme ind f.eks. på et kontor. Du går ikke bare ind og sætter dig og fremfører dit ærinde. Du bliver stående i døråbningen til du bliver inviteret indenfor. Hvis du bliver fuldstændigt overset har de forskellige sprog nogle signaler du kan sige for at udtrykke at du er her og gerne vil ind. På Swahili "Hodi-hodi". På setswana "Ko-kooo". Når du så er inviteret indenfor sætter du dig ikke bare ned, men venter til du bliver bedt om det. Hvis det er to afrikanere vil man så begynde at tale om hvordan man har det, hvordan familien har det osv. Hvis den ene er hvid, er afrikaneren ofte meget overbærende og accepterer at man bare braser på med sit ærinde.

 

 

Firben

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.08 | 21:57

Det er nogle fantastiske flotte billeder. Jeg mindes da vi var i Kenya 2006, det var en oplevelse jeg aldrig glemmer. Mange hilsner Doris

...
10.08 | 10:10

Meget flotte fotos af en helt speciel natur, fuld af skønhed og vildskab.
Glæder mig til at høre om jeres tur

...
28.07 | 21:03

Denne fugl er en helt..... Ove, du har gengivet næsten fuldt ud dyrelivet incl. den fotograferende homo sapiens sapiens, male. Dog uden Mzee. K.h. Dorthe

...
28.07 | 01:29

Smukt og akavet - det er et super vildt billede
kh majken

...
Du kan lide denne side