Befolkning

I forfatningen er nævnt 7 hovedstammer, men der er flere, bl.a. er Khoi og San folkene (buskmænd) ikke nævnt.

Khoi og San folkene (bushmen) er et facinerende folk, som har overlevet under meget svære vilkår. I dag bliver de blandet mere og mere op med andre folkeslag, men det er stadig let at kende de karakteristiske træk, især håret og hudfarven.

Jeg er ofte blevet spurgt om jeg synes det er et primitivt folk. Et lidt underligt spørgsmål, men hvis primitivt betyder at have levet i hundrede af år uden store forandringer så ja. Jeg er dybt imponeret af deres evner til at jage og overleve, men må da også sige at fangstmetoderne er noget primitive. Den avancerede del er den gift som de udvinder fra en bille og smører på deres pile. Den lammer åndedrættet hos dyrene efter et stykke tid. Det er også avanceret at de nogle gange bruger et andet middel, som får dyrene til at gnubbe det sårede sted, og dermed hurtigere fordeler giften rundt i kroppen, men det er i mit hoved ikke særlig avanceret at skulle løbe dyrene op i flere dage, snige sig så tæt ind på dem at de kan ramme med de små buer de bruger, og så bagefter følge det sårede dyr i flere dage inden de kan endeligt aflive det.

Jeg har været med en gruppe på jagt (lidt efter dem i min landcruiser) og det var meget imponerende. De skød en impala som gik i en flok og fulgte så flokken for at få det sårede dyr. Efterhånden blev flokken spredt, og hvilket af dem var det så der var såret? De viste mig flere gange på sporene hvilket det var, men selv om jeg kunne sammenligne med de andre spor kunne jeg ikke se forskel på de raske og de såredes spor. Men de havde ret.

Bushmændene bliver set ned på af de andre stammer i Botswana. De finder dem primitive og synes ikke de passer ind i det moderne samfund. Samtidig er der en respekt blandet med frygt fordi bushmændene siges at have nogle overnaturlige evner. Deres evne til at forstå dyrene og naturen virker overnaturlig og ved fester kommer de i trance tilstande hvor de er i kontakt med usynlige kræfter.

En anden markant stamme er Hereroerne, som lever i det vestlige Botswana og, for hovedpartens vedkommende, i Namibia. Namibia var tidligere Tysk Vestafrika, og hereroerne var temmelig oprørske overfor kolonimagten. Det gengældte tyskerne ved at drive dem ud i ørkenen. Det overlevede kun 15.000 ud af 80.000.

Som det ses på billedet har kvinderne en speciel dragt. Det siges at være den dragt som tyskerne brugte i slutningen af 1800 tallet. Det er et imponerende syn. Dels er det meget høje mennesker, dels det underlige hovedtørklæde og dels, siges der, at der skal være 7 lag underskørter under kjolen. Ganske varmt at gå rundt i når temperaturen kan komme op på 51 grader, som er det varmeste jeg har oplevet. Det har den fordel at de let kan forrette nødtørft ved bare sætte sig ned og brede skørterne ud. Det sker også midt i landsbyerne til nogen forargelse for de omkringboende.

Hereroerne er ofte ganske rige og har meget kvæg. De bruger ofte buskmænd til at passe dem og aflønner oftest med naturalier. Der har på det seneste været nogle konfliker fordi de ønskede at vende tilbage til Namibia og medbringe deres kvæg, hvilket de Botswanske myndigheder var imod.