I forfatningen er nævnt 7 hovedstammer, men der er flere, bl.a. er Khoi og San folkene (buskmænd) ikke nævnt.
Khoi og San folkene (bushmen) er et facinerende folk, som har overlevet under meget svære vilkår. I dag bliver de blandet mere og mere op med andre folkeslag, men det er stadig let at kende de karakteristiske træk, især håret og hudfarven.
Jeg er ofte blevet spurgt om jeg synes det er et primitivt folk. Et lidt underligt spørgsmål, men hvis primitivt betyder at have levet i hundrede af år uden store forandringer så ja. Jeg er dybt imponeret af deres evner til at jage og overleve, men må da også sige at fangstmetoderne er noget primitive. Den avancerede del er den gift som de udvinder fra en bille og smører på deres pile. Den lammer åndedrættet hos dyrene efter et stykke tid. Det er også avanceret at de nogle gange bruger et andet middel, som får dyrene til at gnubbe det sårede sted, og dermed hurtigere fordeler giften rundt i kroppen, men det er i mit hoved ikke særlig avanceret at skulle løbe dyrene op i flere dage, snige sig så tæt ind på dem at de kan ramme med de små buer de bruger, og så bagefter følge det sårede dyr i flere dage inden de kan endeligt aflive det.
Jeg har været med en gruppe på jagt (lidt efter dem i min landcruiser) og det var meget imponerende. De skød en impala som gik i en flok og fulgte så flokken for at få det sårede dyr. Efterhånden blev flokken spredt, og hvilket af dem var det så der var såret? De viste mig flere gange på sporene hvilket det var, men selv om jeg kunne sammenligne med de andre spor kunne jeg ikke se forskel på de raske og de såredes spor. Men de havde ret.
Bushmændene bliver set ned på af de andre stammer i Botswana. De finder dem primitive og synes ikke de passer ind i det moderne samfund. Samtidig er der en respekt blandet med frygt fordi bushmændene siges at have nogle overnaturlige evner. Deres evne til at forstå dyrene og naturen virker overnaturlig og ved fester kommer de i trance tilstande hvor de er i kontakt med usynlige kræfter.